Menighedsrådet | Høsterkøb Sogn

Menighedsrådet

Vores mål er, at mange flere i alle aldre får noget ud af at komme i kirken. Vi ønsker, at kirken skal skabe glæde i folks liv, så de vil bruge den, og det dermed også bliver socialt accepteret at gå i kirke. For at dette vil ske, skal kirken løbende fornyes.

Vi ønsker, at Folkekirken fortsat skal eksistere.

Kun få, andre end 70+, bruger den i dag. Derfor er der heller ingen, der stiller op for den og kæmper for dens fornyelse. Kirken forsvinder dermed langsomt, da folk ikke forstår, hvad de skal bruge den til.

Vi mener, at i en tid med forandring af befolkningssammensætning og en global virkelighed er det vigtigt, man kender sin egen kultur, historie, identitet og dermed altså også religion: Kend dig selv for at kunne være i samspil med andre.

Og det gælder hele Folkekirken overordnet set for alle danskere, og det er dét, der har gjort, at vi her i Høsterkøb har kæmpet for vores egen kirke i vores lokalsamfund; kirken skal være en naturlig del af miljøet/netværket i det lokale samfund.

Når man kommer i kirken, skal man kunne genkende sig selv og sin egen virkelighed. Mange bruger stadig kirken til de væsentlige punkter i livet: Juleaften, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, og det har stor betydning for mange, at vi har disse ritualer. Derfor skal vi ikke blive fremmedgjorte, som mange gør, når vi så møder dem. Kirken skal være en del af tiden og samfundet og møde folk på en ligefrem måde. Vi oplever, at folk ofte fortæller, at de har haft en fremmedgørende oplevelse i kirken til juleaften, ved dåben, konfirmationen, brylluppet eller begravelsen, og derfor så kunne man ikke drømme om, at komme der frivilligt, dvs. uden en decideret anledning. Har man så endelig vovet sig derhen en søndag, er det endnu mere fremmedgørende. Søndagens gudstjenester bruges derfor hovedsageligt af en gammel skare kirkevante traditionalister, og derfor er det heller ikke længere socialt accepteret at sige, man frivilligt har været i kirke.

Samtidig er det blevet pinligt at tale om religion, og da kirken jo ikke bliver brugt som en naturlig del af vores samfund og liv, ved kun de færreste, hvad kristendommen egentlig går ud på, og kirken mister endnu mere sin betydning som den genkendelige kulturbærer. I stedet har andre religioner, yoga og lignende meditationer og filosofier taget over, fordi deres fortalere har formået at videreføre tankerne derfra i et moderne liv og sprog.Kristendommen kan sagtens gøre det samme – det har vi set i Høsterkøb.

Så det er formen, den er gal med – ikke indholdet.

Fornyelsen skal gælde sproget, sangen, musikken og tidspunktet for gudstjenesterne. Det er sket i Høsterkøb Kirke. Men fornyelsen skal også indebære, at kirken styrker det lokale netværk, hvilket også er sket i Høsterkøb.

Netværket forstår vi som både samarbejdet med institutionerne, sport, børnehaver og skoler, men også som dét, at folk mødes i- og omkring kirken. Og det skal være muligt på mange planer: Over kaffen før eller efter gudstjenesten, i interessegrupper og til lokale begivenheder, som samler folk på tværs af alder, arbejde og dagligdag. Mange vil gerne kende deres naboer, og det gælder også generationerne imellem, som kan bruge hinanden med deres forskellige erfaringer og kompetencer.

Kirken skal ikke kun være for 70+, og derfor skal rammerne og formen være nutidig og i orden, både når det gælder søndagens gudstjeneste, de andre gudstjenester såsom dåb, konfirmation, bryllup og begravelse som alle andre begivenheder, som kirken skal danne grobund for og udvikle i samarbejde med lokalbefolkningen.

Vores ønske er altså, at flere i alle aldersgrupper løbende vil bruge og være med til at udvikle og forny deres lokale Folkekirke. Vi vil gerne have, at folk får lyst til at bruge kirken, og at det bliver socialt accepteret.

Derfor skal den fornyes.

Ophavsret: